Folkeskole med omtanke

From Med omtanke!
Jump to navigation Jump to search

Velkommen til Folkeskole med omtanke!

På disse sider vil du finde en række små artikler eller essays om hvad du kan bruge Folkeskole med omtanke til at skabe.

Det først tema der tages op handler om tillid. Det handler om hvordan vi skaber tillid på flere planer. Dels at vi skal have tillid til vores børn og de skal mærke at de kan have tillid til folkeskolen. Det handler også om at vi skal have genopbygget en tillid vi har mistet, hvordan kan vi sikre os at vores børn ikke bliver til et "magtpolitisk projekt"? Det er vores ansvar at beskytte vores børn, og os selv, imod den klare konkurrenceudsatspædagogik - det kræver en uren pædagogik! For....

Vi vil ikke bare børnene det gode - vi vil dem det bedste, de ved...

Tillid, via visuel kontrol?

Formelt kan man sige, at vore tillid til hinanden, bygger på at vi ikke skal leve en en konstant frygt den andens hensigter. Det handler om at du ikke skal frygter at jeg vil kontrollere dig - du ved at jeg ikke ønsker at få politisk kontrol over dig!

Den katastrofekurs, som Brian Degn Mårtensson, taler om i interviewet herunder - det handler netop om at vi, med folkeskolereformen, overskred tillidsgrænsen - politikkerne brugte sin magt "tog" kontrollen over folkeskolen, det gjorde de helt evident og bevidst, via systemiske indgreb. Konsekvensen af dette er at vi næsten har mistet tilliden til pædagogikken... men hvordan vinder vi denne tillid tilbage?

I et interview siger Brian Degn Mårtensson, blandt meget andet, at det danske samfund bygger på tillid.
Denne tillid udspringer af en pædagogisk tradition, som i handler at vi i skolen "påtvinges" dannelse. Se hele interviewet her:


Tillid er godt, men kontrol er bedre? - det vi har lært af reformen er at tilliden kan 'brydes' af systemisk/politisk kontrol. Paradoksalt nok er dette ganske evident, for reformen byggede netop på en singulær ide: at synliggøre effekten af læring. Hvorved den kontrol der nedbryder tillidens, på systemisk vis, blev afsløret klart og gennemskueligt... det skulle være så godt, og så var det faktisk skidt!

Det elverne oplevede var ikke så fjernt fra den virkelighed som enhver politiker udsættes for, nemlig et højt niveau af selvkontrol... man lærte sig at synliggøre sine evner, sine holdninger og sine fejl - og man lærte at det var en sådan kontrol man kunne forvente sig af samfundet.

En sådan kontrol baseret tillid, som det "ny-pædagogiske" tiltag skulle effekture, minder om halvdannelsen.. Evident set var vi ikke på katastrofekurs - reformen effektuerede katastrofen!

Tillid med omtanke?

Nærværende Wikipedia handler om hvordan vi helt generelt kan lærer at udvise omtanke - henholdsvis:

  • Hvordan kan vi have tillid til at lærerne praktisere/udviser omtanke over for eleverne?
  • Hvordan kan vi have tillid til at eleverne praktiserer omtanke, over for sig selv og os andre?


Hvis vi ønsker dette, kan vi altså ikke bygge på kontrol og evidens. Vi må derimod gå mere videnskabeligt til værks, vi kunne fx opstille falsifikations kriterier op, eksempelvis: at vores pædagogik netop er falsificeret, hvis 'pædagogikken' kræver kontrol. Dette skal naturligvis ikke være det eneste kriterie - men det samled resultatet af dette vil ligne det vi kalder uren pædagogik.

Omtanken kan vi altså ikke måle direkte, men den vil kunne aflæse af den tillid vi har - i dette regi den tillid du og jeg har overfor folkeskolens pædagogik. Inden for den seriøse videnskaben taler man kun om egentlig evidens i fysikken (er er evidens godt), når vi ser på vores sociale systemer er det bedre at tale om sandsynlighed... og når ser at 'sandsynligheden', i et socialt system, er 100%.... så er der faktisk tale om et regime!

Hvis vi nu kan sandsynliggøre at folkeskolens pædagogiske tiltag ikke i-sig-selv befordre ny kontrol eller selvkontrol... så har vi vel netop skabt et pædagogisk miljø, et betingelses grundlag, for tillid! Endvidere hvis denne form for dannelses pædagogik bliver en fælles standard, så er det vel sandsynligt at dette befordre en tilsvarende (tillidsskabende) omtanke hos den som udsættes for denne pædagogik...?

Den teoretiske baggrund for en sådan pædagogik kan vi se udfolder som en Uren Pædagogik, men for at skabe en tilsvarende didaktisk/pædagogiske praksis har vi brug for egentlig evidens.... kan vi fx sandsynliggøre at vores omtanke praksis ikke bare handler om tanke kontrol eller noget der er værre?

Praksis med omtanke

Helt banalt kan omtanke praktiseres - men samtidig må dette være et dybt personligt, individuelt og subjektivt forehavende. Vi kan altså ikke bare opstille "Ti bud for omtanke", da vi med stor sandsynlighed foregriber/tilsidesætter/undergraver den selvstændige tanke... men hvad kan vi så gøre?

Det overraskende svar er at vi godt kan begynde med at praktisere omtanke - men behøver ikke at starte dette projekt ud fra vores største ambitioner! Den pædagogiske tilgang til omtanke, som vi måske først 'rigtigt' støder på hos John Dewey, handler om at skabe en "ukontrollerede selvtillid" - en demokratisk indstilling til sine egne tanker. Resultatet kan være at vi med en fælles erfaring omkring omtanke kan udfolde det demokrati som Dewey skriver om.... men dette starter med at vi kan gøre os vore helt egne erfaringer, og at disse erfaringer kan forblive vores egne.

I al væsentlighed opstår selvtilliden af at vi, også her, ikke forfalder til selvkontrol - omtanken ligner her nysgerrighed, hvad sker der mon hvis jeg om-tænker dette... ikke én gang, ikke to, men mange gange! Selvtilliden handler også om en erkendelse af det altid er muligt at om-tænke det man er kommet frem til, og at det er muligt at korrigere de fejl man nødvendigvis begår.

Den praksis der præsentere på medomtanke.dk er gennemskuelig uden at det bliver afslørende, og den er enkel uden at være simpel.

Det vi kan med denne praksis er er at øve os i omtanke. I første omgang individuelt - til et punkt hvor vi har mod på at gøre dette sammen. Lærens didaktisk udforing handler, i første omgang, om at udvise tillid til eleven... og at skabe en pædagogiske ramme hvori denne enkelte elev kan erfare dette.

Omtanke og demokratisk praksis

John Dewey fandt, som Brian også antyder det i interviewet, at uddannelsen er basis for demokratiet. Det interessante er at Dewey skriver dette med et udgangspunkt i en pædagogisk praksis, som igen tager sit afsæt i viden om kognitive processer. For at vi her overhovedet kan tale om et demokratisk forehavende, må vi dog skærpe vores falsifikations ambitioner væsentligt - med vores viden om hjernen kunne vi let fristes til "ændre" på denne, vi har jo denne skræmmende mulighed, men der er et bedre alternativ!

Det bedre alternativ handler om at vi også her kan erstatte kontrol med tillid - hvis "vores skæve hjerner" skulle få en udemokratisk ide, så kræver det kun at vi kan praktisere omtanke. Har vi erfaret og udviklet en praksis for omtanke, så har vi også muligheden for at forebygge, og om-tænke, udemokratiske ideer.

En sådan udemokratisk ide kunne fx være at behavioristisk karakter, at vores neuro-pædagogik skulle gøre os alle til "lærings robotter", særligt "kreative" eller have de samme basis værdier. Hvor vi faktisk ved at ikke to mennesker er født ens - ja vi har tilsyneladende alle et helt unikt "mønster af bias". Det er naturligvis meget fristen, men også ganske unødvendigt, at forsøge at holde styr på troperne ved effektive behavioristiske tiltag...

Det at alle mennesker har en latent bias bliver kun et reelt problem hvis vi alle har den samme bias - så kalder vi det groupthink. Et sådan kollektivt bias kan vise sig, som en virus - en sådan virus kan have mange forskellige karakter, den kan være af forbrugermæssig karakter, af politisk karakter eller af identitær karakter. Det interessante her er af demokratiet ikke kan have én bias, har det en sådan karakter er det falsificeret.

Den demokratiske praksis for omtanke handler altså om hvordan vi kan undgå at samfundet truer vores bias - eller for at vende tilbage til folkeskolens pædagogiske udfordring; hvordan bliver det muligt at have tillid til 'den anden' uanset dennes bias? Svaret på dette er også omtanke, hvis jeg ved at den anden ved hvordan man praktiserer omtanke... så!!

Den opmærksomme læser af dette vil have opdaget et lidt sammenfald af paradokser her? Brian taler om det pædagogiske paradoks at vi påtvinger vores børn opdragelse - men når vi her taler om omtanke, så handler det om at

eleven påtvinges erfaring med omtanke!

men modsat forholdet hvor kontrol forfalder til mistillid - kan man sige at omtanke kan udvikle sig til tvangsfri tvang!

Omtankekraft!

I realiteten kan der altså bygges en række broer her - i mellem filosofien og pædagogikken. Fra John Dewey til Jürgen Habermas - fra kognitions forskningen til demokratiet og så videre...

Men det som er reelt interessant er at omtanken handler om at kunne skabe sådanne demokratiske forbindelses - mellem tilsyneladende uforenelige skoler.

Baggrund

Nedenstående artikler bliver gjort tilgængelige, for registrerede brugere på Medomtanke.dk.


Baggrund:Folkeskole med omtanke