Edward de Bono

From Med omtanke!
Jump to navigation Jump to search

Dr. Edward de Bono er født på Malta i 1933, og betragtes af mange som en førende autoritet inden for kreativitet, omtanke og kongnition.

I 1969 beskrev han begrebet Lateral tænkning, som bedst kan beskrives som bevidst tankehandling, hvorved man kan få nye idéer eller opdage nye koncepter. Lateral tænkning er således ikke en specifik kategori af tænkning - men man kan henvise til, at man har brugt lateral tænkning for at komme frem til et givet resultat. Når resultatet er nået, har denne henvisning ingen værdi, da resultatet skal kunne rekonstrueres og begrundes logisk.

Læs den netop udvidede beskrivelse af forskellene mellem lateral tænkning, vertikal og horisontal tænkning!

Lateral tænkning er nødvendig i tilfælde, hvor man har brug for nye idéer, hvor man er kørt fast, eller hvis man har brug for ny inspiration. Da lateral tænkning er en bevidst operation, knytter der sig også en praksis til begrebet. De metoder, som man kan bruge i den sammenhæng, kan læres af alle, og flere af dem er beskrevet under Edward de Bonos CoRT-program.

Edward de Bono har desuden skrevet over 70 bøger om sine metoder og teorier. Han har fabrikeret flere nye koncepter herunder følgende:

Om tænkning

Mens Rene Descartes foreslog "cogito ergo sum' (jeg tænker, derfor er jeg), foreslår Edward de Bono 'ago ergo erigo' (jeg handler, derfor konstruerer/agerer jeg). Det er ikke nok at sidde, (tale) og tænke: Handling er sammen med et tilsigtet design af tænkeprocessen påkrævet for konstruktivt at bevæge sig henimod resulter og forandring.

Videnskabelighed

Vi bliver ofte spurgt om, hvilken videnskab Edward de Bono bygger på. Som svar henviser vi til bogen "The Mechanism of Mind", som beskriver en hypotese omkring, hvordan hjernen virker. De metoder, vi arbejder med her, og didaktikken, som skal anvendes i den forbindelse, går ud på at udvikle en knowhow om omtanke - og denne knowhow er grundlæggende ikke-videnskabelig, men et redskab, som kan bruges både i videnskabelige og ikke videnskabelige sammenhænge.

Edward de Bono's metoder er altså ikke videnskabeligt bevist, på samme måde som at den knowhow, der ligger bag en bageopskrift, politik eller mange andre dagligdags handlinger, ikke er strengt videnskabelige.
Faktisk kan vi gå et skridt videre og sige, at hvis omtanke skulle underkastes en videnskabelig/positivistisk tankegang - ville undervisning i en sådan knowhow nærmere være en form for tankekontrol. Således kan man altså sige, at undervisningen i en strengt logisk/videnskabelig tankegang ville være det stik modsatte af omtanke.

På den ene side findes der altså ingen strengt videnskabelige beviser for Edward de Bonos arbejde, men dette er også din sikkerhed for at arbejdet med disse metoder ikke er en form for manipulation, fx i form af positivisme, scientisme, psykologisme. Hermed er også sagt, at Edward de Bono's metoder måske er videnskabelige, ikke i en folkelig/positivistisk forstand, men i en mere moderne post-Poppersk forstand!

Disse aspekter er noget, som vil blive uddybet langt mere her på FolkeskoleWiki. Se afsnittet: Videnskabelighed

Her på siden kan du dog læse lidt mere om, hvad dette betyder i forhold til, hvordan vi kan bruge metoderne mere effektivt.

Af-mystifikation!!

Når vi ser på, hvordan hjernen arbejder, kan man kort sige, at den primære funktion måske er at skabe mening for os, således at vi kan navigere og overleve i verden.

I direkte livstruende situationer har hjernen hjulpet mennesket - i hvert fald os - til at overleve. Men når vi ser på, hvordan den hjælper os i de mere stille stunder - er sagen mere tvivlsom! Faktisk kan man sige, at hjernen også er helt fantastisk til at 'finde på'. Det vil sige, at hjernen meget ofte (hele tiden) opfinder mere eller mindre plausible forklaringer på, hvordan verden hænger sammen...... i ganske mange tilfælde er dette en fordel.

Hjernens evne til at digte sammenhænge er dog også mange gange årsag til, at vi opfinder mere eller mindre metafysiske årsagssammenhænge. Disse sammenhænge kan givetvis aflaste os, men de kan også udvikle sig i form af selvbekræftende myter og profetier - eller direkte overtro.

Myten om Kreativitet

Eksempelvis er der opstået en masse myter om, hvad kreativitet er. Grundsubstansen er, at kreativitet opstår hos personer med helt specielle evner, og kreativitet altså skulle være forbeholdt folk, som enten har disse evner, eller man må underkaste sig en helt speciel disciplin for at blive kreativ.

Edward de Bono har derimod vist os, at kreative ideer kan fremstilles ad-hoc, og dermed kan man også sige, at den specielle kreative personlighed ofte bare er et spørgsmål om at benytte en speciel knowhow. Denne knowhow kan enten være "medfødt", tillært eller resultatet af hårdt arbejde.
Rigtigt mange kreative mennesker vil da også erkende, at kreativitet ikke er en mystisk egenskab, men netop også er et spørgsmål om knowhow.

Bare fordi vi har lært at bruge den knowhow, som knytter sig til at fremstille nye idéer, består myten om kreativitet fortsat - men den bliver nu lidt mindre interessant....

Myten om bevidsthed

Bevidstheden er et andet mytologisk begreb, som mange er fascineret af.

Bevidsthedsbegrebet er måske i virkeligheden et metafysisk koncept, som netop er fascinerende, fordi det er metafysisk. Hvis man graver dybt i filosofien og videnskaben, er der dog ikke den store hjælp at hente - bevidstheden er og bliver et fænomen som er svært at forklare.

På samme måde som, at vi kan af-mystificere kreativitetsbegrebet, kan vi fokusere på andre aspekter, hvorved myten om bevidsthed neutraliseres. Edward de Bono bruger således slet ikke begrebet bevidsthed, men taler udelukkende om 'opmærksomhed'.

Opmærksomheds-begrebet er pragmatisk set langt mere anvendeligt i forholdet til at fremstille en knowhow omkring omtanke - og ved at tale om opmærksomhed undgår vi helt den metafysiske/mytologiske kompleksitet!
Begreberne "bevidsthed" og "under-bevidsthed" har i den sammenhæng, som vi her beskæftiger os med - på FolkeskoleWiki - en ganske forsvindende betydning. Dette skyldes, at vi med begrebet 'opmærksomhed' kan redegøre for størsteparten af det, vi beskæftiger os med.

Myten om kollektiv-bevidsthed

Edward de Bono er også blevet beskyldt for at "læne sig op af" en række andre metafysiske koncepter. Herunder begreber, som kommer fra Jung og Freud. Her er et citat fra Edward omkring dette:

"So philosophers have generally looked for the 'truth' that gives rise to these shadows or perceptions. It is quite true that some people, like Freud and Jung in particular, focused their attention on the shadows, but not on perception in general. This lack of interest in perception is understandable. People wanted to get away from the messiness of perception to the solidity of truth. More importantly, you cannot do much except describe perceptions unless you have some understanding of how they work. That understanding we have come to only very recently."

Et af de begreber, som C.G. Jung beskæftigede sig med, var synkronisitet - hvormed Jung bl.a. antyder, at der skulle være hold i begrebet kollektiv-bevidsthed.

Edward de Bono's svar på dette er begrebet 'parallel tænkning' - suppleret med værktøjer, som fx tænkehattene. Igen kan man sige at parallel tænkning er et eksempel på, hvordan man via praktiske metoder kan opbygge knowhow om, og opnå, "kollektiv tænkning" uden at skulle henvise til diverse metafysiske forklaringer. Når man således falsificerede Jungs teori, bliver der måske bare de seks farver tilbage, og i det lys bliver Jung en mystiker?

Endvidere kan vi nu styrke os yderligere mod mystikken ved at anvende tænkehattene til at modarbejde group think - den kollektive dumhed!

Genfortryllelsen

Inden vi falder i den kognitivistiske gryde, må vi dog også erkende at hjernen ikke 'kun' er en mekanisme, mennesket er ikke en maskine - men vi kan derimod nogle gange se, hvordan hjernens mekanisme går sine egne vildveje. Det er alt for farligt at rette på, eller programmere, hjernen... men der er masser andre og mere attraktive muligheder.... for at bevare menneskeligheden!

-----

Begreberne, som vi her omtaler som "af-mystificerede", består naturligvis stadigvæk, og de har helt sikkert en værdi i andre sammenhænge. Men aktuelt i sammenhæng med de projekter, som Edward de Bono beskæftiger sig med, har det større værdi, at begreberne er pragmatiske og meget håndgribelige.

de Bono

Efter at have læst de første 5-6 bøger af Edwards, fik jeg den idé at spørge andre trænere om hans baggrund og bevæggrunde. Mange blev fornærmede, og jeg fandt også, at mange ikke anede, hvad det var, jeg spurgte om.

En var dog så flink at svare meget åbent - her er hvad det blev til: FO:Kunsten at tænke i kro!

Omtanke

Begrebet omtanke findes ikke direkte på engelsk. Men det er måske den bedste fælles betegnelse for, hvad det er Edward de Bono beskæftiger sig med. Hvis omtanke skal sættes i system, kræves også meta-omtanke, altså må vi forudsætte, at "systemets omtanke" ikke står i vejen for den omtanke, som vi ønsker at opnå.

Begrebet omtanke behandles i flere detaljer i afsnittet Omtanke.

Kort fortalt er Omtanke en god betegnelse for metoderne fra CoRT og Parallel tænkning. Endvidere kan man sige, at Edward de Bono forsøger at undgå en ideel eller værdibaseret tilgang. Det skal ikke ske ved at indføre nye idealer eller standarder, men gennem en række pragmatiske forskrifter.

Omtanke bliver hermed "reduceret til" at være en knowhow - eller man kan sige, at omtanke må være et sekundært redskab, samtidigt med at det naturligvis er et meget vigtigt redskab.

Citater

The creation of the idea of lateral thinking is a deliberate implied division to show up the deficiencies of vertical thinking. The idea is to rescue thinking from the strict polarization pf sequential logic that has dominated it. By settin up an opposite pole one may counteract this tendency.
The Mechanism of mind, 1969 s. 201
Tactics can be the art of doing something in the best way. But from whose point og view? Clearly from the point of view og the person operating the strategy, but this includes morals and also consideration for other parties.
Tactics, 1993, s. 248
Dialectics is supposed to be the essence of the Socratic method. In Plato's brilliant fiction, Socrates is always involved in a dialectic discussion whit various others. It is this interplay in terms and questions, answers, agreements and disagreements that is supposed to be the the process which is going to lead to the 'true definitions' that Socrates sought. At times, however, Socrates might just as well have been preaching. He would make statements and then put them as questions, seeking agreement: 'Is it not so'.
Parallel thinking; Dialectics vs. Parallels, 1993, s. 176
Thinking is that waste of time between seeing something and knowing what to do about it. The time is filled with ideas which lead on from one to another as we try and sort out the unfamiliar situation and change it into a familiar one with which we know how to cope. Later on man learns to amuse himself by fooling around with ideas for their own sake. But the basic biological purpose of thinking is to enable a living organism to survive by getting the things it needs and keeping clear of the things that are dangerous. It is a matter of knowing what to do about a situation: does one run forward in greed or backward in fear?
Practical Thinking 1971 s. 13

Organsiation og undervisnings programmer

  • De Bono Thinking Systemes
  • Tænkehatte for skoler og CoRT
  • De Bono i Danmark

Bøger / anmeldelser

Video

I denne video omtaler Edward de Bono begrebet software for the brain - mange har spurgt os, om Edward de Bonos programmerer vores hjerner med sine metoder. Til dette kan vi berolige ved at sige, at metoderne netop er designet således, at der ikke opstår et fast program - metoderne kan derimod frigøre os fra sådanne programmer og forestillingen om dem.

Den opmærksomme læser vil opdage, at Edward her snakker om noget, som 'Ole' har givet et meget komplekst navn. :-)


Nødvendigheden af sådanne metoder opdagede Edward de Bono blandt andet, da han erfarede hvordan forskellige programmeringsteknikker - herunder hypnose - ofte giver nogle helt uforudsete resultater. Hjernen er kort fortalt alt for kompleks til at blive programmeret - et program vil altid indeholde fejl og dermed uforudsete virkninger.

De metoder, som ligger i de forskellige systemer, kan sammenlignes med små procedurer, som man kender dem fra IT-programmering. Hver procedure har en meget specifik funktion - men tilsammen giver de ikke ét program. Disse procedurer kan heller ikke henføres til en specifik holdning, en person eller andre typer af idealer. En analyse af en bestemt persons adfærd ville netop føre os til en ideal adfærd, som så kunne reproduceres i specifikke situationer. For vi kan ikke kende motiverne og baggrunden for andres adfærd. Vi kender ofte end ikke vores egne motiver - så de valg, vi tager i en sådan situation, ville afspejle vores egne idealer og næppe den person, som vi modellere.